En kort tur til svømmehallen eller ud i skoven kan blive en dyr fornøjelse, hvis der sker et uheld, og du skal betale selvrisiko for skaden.
Delebilsforsikringen dækker hele din selvrisiko, hvis du kommer til at lave en skade på en dele- eller lejebil i Danmark. Forsikringen dækker, når du bruger en dele- eller lejebil, så du behøver ikke tænke på forsikringen hver gang.
Hvis du laver en skade på en dele- eller lejebil i Danmark og bliver opkrævet en selvrisiko for skaden, så dækker delebilsforsikringen selvrisikobeløbet. Du sender blot opkrævningen, som du har betalt, til os, så får du selvrisikoen refunderet.
Delebilsforsikringen giver dig også ret til juridisk vejledning om, hvordan du skal håndtere en eventuel tvist opstået i forbindelse med en leje- eller delebil, der er omfattet af denne forsikring.
Vi yder juridisk vejledning til tvister mod det firma eller den delebilsordning, som du har lejet bilen af, eller mod forsikringsselskabet, der forsikrer bilen.